|
Patologidatabank - i daglig tale Patobank - er en landsdækkende databank,
oprettet på initiativ af Amtsrådsforeningen og Hovedstadens Sygehusfælleskab med
tilslutning af alle landets patologiafdelinger. Patobank ejes af Danske
Regioner.
Oplysninger i Patobank opdateres dagligt ved overførsel af data fra
patologiafdelingernes patologisystemer. Fra Patobank indrapporteres
lovpligtige data til Sundhedsstyrelsens
Landsregister for Patologi (LRP) i overensstemmelse med "Fællesindhold for basisregistrering af
patologisk-anatomiske undersøgelser" (2011). Oplysninger i
Patobanken opdateres dagligt. Landsregister
for Patologi blev oprettet af Sundhedsstyrelsen 1. januar 1997 med henblik på
udnyttelsen af den patoanatomiske registrering til kvalitetssikring,
produktivitets- og omkostningsberegninger samt lægevidenskabelig forskning
bl.a. som en central datakilde for Cancerregisteret.
Patobank fungerer som et dagligt diagnostisk værktøj for patologer. I
forbindelse med undersøgelse af aktuelle vævs- og celleprøver fra en patient
benyttes Patobank til at give øjeblikkelig information om alle tidligere
pato-anatomiske undersøgelser og diagnoser, uanset hvor i landet disse
undersøgelser er foretaget. Dermed sikres et optimalt grundlag for den
aktuelle diagnostik. Patobank er således et vigtigt redskab til sikring af de
bedst mulige diagnoser.
I regi af Patobanken er udviklet
følgende moduler:
Indkaldemodul til
screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft. Det sikres således at kvinder,
der flytter ikke bliver unødigt indkaldt.
Cyresmodulet der er et
udtræksprogram, som ansatte på patologiafdelingerne kan anvende til udtræk
vedrørende diagnoser, produktion og kvalitetssikring.
Biobanksmodul. Dette er under
opbygning og skal sikre at Dansk Cancerbiobank bliver en national biobank.
Drift
Patobank drives efter registerforskrifter godkendt af Datatilsynet.
Databankens drift er underlagt et repræsentantskab,
hvis medlemmer er udpeget af de enkelte patologiafdelinger. Endvidere er Sundhedsstyrelsen,
Danske Regioner og Koncern IT, Region Hovedstaden repræsenteret. Den daglige
drift varetages af Regionhovedstaden KoncernIT i
samarbejde med repræsentantskabets forretningsudvalg og sekretariat, som er placeret på
formandens afdeling.
Adgang
Ansatte
på patologiafdelingerne har i forbindelse med det diagnostiske arbejde adgang
til patientdata via patologiafdelingernes patologisystemer. I nogle regioner
har de kliniske læger via portalløsninger ligeledes adgang til data i
Patobanken i forbindelse med behandling af aktuelle patienter. Alle læger har
med patienternes tilladelse adgang til diagnostiske data i Patobanken via www.sundhed.dk.
Adgang til sundhed.dk sker med
digital signatur.
Ansatte
på patologiafdelingerne har via afdelingernes patologisystemer adgang til
Cyres. Vejledning.
Til forskningsprojekter og kliniske databaser kan der, efter at der er
opnået tilladelse fra Datatilsynet og Videnskabsetisk komité, ansøges om
dataudtræk fra Patobank. Ansøgningen sendes til forretningsudvalget.
Omkostningerne til dataudtræk dækkes af ansøgeren. Vejledning Ansøgningsskema
Siden 1960
har Sundhedsstyrelsen arbejdet for en landsdækkende, ensartet registrering og
indberetning af kliniske diagnoser. I takt med indførelse af edb-systemer på
sygehusene er der foretaget en udbygning af fælles, individbaserede
registreringssystemer, og fra 1978 har der været en landsdækkende
indberetning af kliniske diagnoser og operationer.
Edb blev
indført på de første patologiafdelinger i 1979, og året efter nedsatte
Sundhedsstyrelsens og Amtsrådsforeningens koordinationsgruppe en
arbejdsgruppe, der skulle fremsætte forslag til et fælles minimalt indhold
ved edb-registrering af patologisk-anatomiske diagnoser. På basis heraf udgav
Sundhedsstyrelsen i 1983 Rapport nr. 5: »Registrering
af patologisk-anatomiske undersøgelser«, der foreskriver registreringens
udformning og omfang. Publikationen er siden
revideret i 1997 og 2002.
Siden 1999
har alle landets patologiafdelinger anvendt edb. Primært benyttede nogle det
elektroniske medium alene som diagnosekartotek, men i dag udnytter alle edb
til systematisk behandling af alle patientrelaterede data, således at både
rekvirering, »journalføring« og besvarelse af en undersøgelse sker ved hjælp
af edb. Tillige foretages automatisk nummertildeling til undersøgelser og
materialer, etiketudskrift og kommunikation til andre afdelinger.
Indførelsen
af edb-teknik på sygehusenes patologiafdelinger har givet en række fordele
såvel internt som eksternt. Man har kunnet afskaffe de stadigt mere
uoverskuelige manuelle kartoteker, fået lettere adgang til informationer om
tidligere og aktuelle undersøgelser, større funktionel sikkerhed omkring
behandling og lagring af informationer og bedre mulighed for
patientopfølgning samt udnyttelse af data i videnskabeligt og administrativt
øjemed.
I det
omfang, patologiafdelingerne indgår i større hospitalsinformationssystemer,
fx den elektronisk patientjournal, skabes der samtidig mulighed for hurtig
kommunikation med de kliniske afdelinger. Gennem oprettelse af en fælles
database kan alle, der er impliceret i et patientforløb, til enhver tid få
alle relevante oplysninger om aktuelle og tidligere forhold vedrørende
patienten stillet til rådighed.
Gennem
1980-erne blev de fleste patologiafdelinger tilsluttet Kommunedatas såkaldte
Røde System (nedlagt i 1999), mens andre afdelinger blev tilsluttet lokale
systemer. I 1997 blev B-Datas Patologisystem lanceret og indført i
patologiafdelingerne i H:S efterfulgt af de fleste af landets
patologiafdelinger. Fra 2008 anvender alle
patologiafdelinger i landet dette system, som i 2008 skiftede navn til
Logica.
SNOMED
(Systematized Nomenclature of Medicine) er et nomenklatur- og klassifikationssystem
udviklet af College of American Pathologists og udgivet første gang i 1976
med henblik på edb-behandling af medicinske data. Den amerikanske SNOMED’s 2.
udgave er fra 1979. I 1993 udkom den 3. udgave betegnet SNOMED International.
SNOMED
indeholder nøjagtige matematiske ækvivalenter til alle sproglige udtryk eller
termer inden for det medicinske begrebsunivers, det vil sige, at alle
relevante informationer vedrørende den menneskelige organisme, dens normale
og patologiske, anatomiske og funktionelle forhold samt procedurer knyttet
til diagnostik og behandling, er kodificerede.
Den
omsætning af det diagnostiske sprog til et »matematisk sprog«, der muliggør
elektronisk databehandling med uhyre hurtig og nøjagtig opsamling, lagring,
ordning og udskrivning af data efter bestemte kriterier, foregår ved hjælp af
applicerede numeriske koder. Herved sikres den præcisering af det
diagnostiske udtryk, der er nødvendig for en entydig kommunikation mellem
patologer indbyrdes og mellem klinikerne og patologer, nationalt såvel som
internationalt. Selv om man kan se frem til, at denne fremgangsmåde vil blive
afløst af databehandling, der bygger på »natural language«, det vil sige at
diagnosernes essens »opfattes« i edb-systemet alene på grundlag af det
sproglige udtryk, må også sådanne systemer stille krav om præcision i det
diagnostiske udtryk.
SNOMED er
et multiaksialt system, hvor hver akse indeholder et defineret område af
kodificerede udsagn. Hver akse er identificeret ved en bogstavbetegnelse, der
sættes foran et 5-cifret kodenummer. Følgende 6 SNOMED-akser benyttes i patologisk-anatomisk
undersøgelsesregistrering:
Topografi
(T), der omfatter alle anatomiske lokalisationer og strukturer; morfologi
(M), der omfatter alle strukturelle forandringer i væv, celler og
subcellulære enheder; ætiologi (Æ), der omfatter alle kausale faktorer
knyttet til en sygdom; funktion (F), der omfatter alle normale og abnorme
funktionelle tilstande og enheder; sygdom (S), der omfatter sygdomme og
syndromer; og procedure (P), der omfatter alle administrative, præventive,
diagnostiske og terapeutiske handlinger knyttet til sygdom.
SNOMED er
hierarkisk opbygget, således at alle begreber fra de mest overordnede til de
mest specifikke er arrangeret i et logisk system, hvor de tilknyttede
kodenumres første ciffer udtrykker det mest generelle, mens de efterfølgende
cifre udtrykker tiltagende uddifferentiering af begreberne (Fig. 1). Der er
således altid mulighed for at finde en kode, der svarer til den grad af
specificitet, der, afhængig af kliniske oplysninger, problemstilling,
afdelingens art etc., ønskes udtrykt i diagnosen.
Kodificerede
udsagn fra hver af akserne kan kombineres efter behov for at give et
fuldstændigt ækvivalent udtryk for det, der ønskes registreret. Grundlæggende
anvendes altid et topografisk og et morfologisk udsagn, men en diagnose kan i
princippet bestå af et vilkårligt antal kodificerede udsagn fra alle akser.
Af praktiske og forståelsesmæssige grunde bør antallet af udsagn dog være
begrænset.
Den Danske
SNOMED for Patologi varetages af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Dansk
Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi's Informatikudvalg.
Den Danske
SNOMED for Patologi bygger på den amerikanske SNOMED’s 2. udgave fra 1979,
tilpasset dansk sprogbrug. Nomenklatur og klassifikation følger så vidt
muligt den almindelige patologisk-anatomiske nomenklatur (for latinske
topografiske termers vedkommende Nomina Anatomica) og gældende
klassifikationsprincipper, herunder WHO’s tumorklassifikation. Ortografien
følger reglerne for dansk medicinsk retskrivning.
Det har
været nødvendigt i løbet af årene at konstruere en række nye koder til dansk
formål, således at Den Danske SNOMED for Patologi nu rummer langt de fleste
af de termer, der er behov for i dansk patologisk anatomi.
»Kodebog
for patologisk-anatomiske undersøgelser« udsendtes første gang af
Sundhedsstyrelsen i 1983 og har siden været anvendt i edb-registreringen af
patologisk-anatomiske undersøgelser i henhold til Sundhedsstyrelsens Rapport
nr. 5: »Registrering af patologisk-anatomiske undersøgelser«, 1983. Kodebogen
er baseret på Den Danske SNOMED for Patologi, som er en dansk oversættelse og
bearbejdning af det internationale kodesystem SNOMED udført af
Informatikudvalget under Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi.
Den senest
udkomne 3. udgave af kodebogen er udarbejdet af Informatikudvalget og udgives
af Sundhedsstyrelsen, som har ansvaret for, at såvel kodebogen som Den Danske
SNOMED for Patologi distribueres og vedligeholdes i tæt samarbejde med
Informatikudvalget. Kodebogen er i det væsentlige struktureret efter organer
og organsystemer. Til de kodificerede topografiske og morfologiske udsagn,
der udgør grundstammen i nomenklatursystemet, er der koblet udsagn omfattende
ætiologi, funktion og sygdom samt synonymer, krydshenvisninger og
rekommandationer for kodning, ligesom bogen rummer koder til patoanatomisk
procedureregistrering. Kodebogen indeholder også en kodevejledning.
</span
|